Skip to content Skip to footer

Gudstjeneste i Korsør Pinsekirke

Hver søndag kl. 10.30 har Pinsekirken en gudstjeneste, der er åben for alle både unge og gamle. Et sådant møde ligner de møder, man kender fra den danske folkekirke, men har også sine særpræg.

Gudstjenesten vil typisk starte med en god del livlig musik leveret af kirkens lovsangsgruppe. Musikken spænder bredt fra pop/rock til varme kærlighedssange til Gud måske en traditionel salme, så der er lidt for enhver smag.

Herefter vil dagens taler/prædikant holde en inspirerende tale udfra bibelen, hvorefter der er mulighed for at give respons på forskellig måde. Har man personlige behov, som man ønsker hjælp til, kan man få samtaler eller blive bedt med i slutningen af mødet. Er du syg, er du selvfølgelig også velkommen til at søge hjælp ved vores gudstjenester.

 

Gudstjenesten varer til tolv, måske halv et hvorefter der som regel er en let anretning, der kan købes for en billig penge. Det sociale aspekt efter gudstjenesten er også utrolig vigtigt, da vi i Pinsekirken lægger vægt på ikke bare at gå til et møde sammen, men også at bruge tid på hinanden efter mødet til snak og socialt samvær.

Alle er velkomne til vores gudstjenester og andre møder!

Oversigt over gudstjenester:

24
nov, 2024

Gudstjeneste – Mathias Trebbien

Korsør 24. november 2024 10:30