fra Mariana og Pablino – Paraguay

Hej allesammen!!!

Guds fred være med jer.

Jeg takker Gud, at hele familien har det godt både helbredsmæssigt og i alle aspekter.

Vi afslutter et hårdt år på grund af pandemien. Her i Paraguay får vi ingen hjælp, men vi takker Gud og jer, for vi kunne dække de værste udfordringer og vi har ikke manglet noget.

I januar fastede vi i 12 dage og vi afsluttede med at give offergaver, hvor hver enkelt bragte deres kurve fyldt af mad. I år så vi større overmål end vi tidligere har set.

Det var familierne som ærede Gud for hans trofasthed i 2020.

Den 18. januar gik vi igennem den værste del af Covid-19 pandemien. Vi havde 21 personer som var smittet på samme tid, hele familier var isoleret, tre familier måtte gå til terapi, en kvinde døde. Men i dag er alle udskrevet af lægen, og de manglede ikke noget, hverken mad eller medicin.

 

Før jul kunne vi arrangere en festival for fangerne i fængslet, hvor vi arbejder. Vi gav 1200 pakker til fangerne, som blandt andet indeholdt toiletpapir, tandpasta, sæbe til tøjvask og bad, specielt ”julebrød”. Vi har tidligere givet det Ny Testamente til alle i fængslet.

Og så var det også helt fantastisk, at fangerne var i stand til at opføre den velkendte dans Jerusalema, som blev udsendt af forskellige medier, hvor de understregede den forandring, som fangerne oplevede med det program, som kirken udfører i fængsel.

Jeg brugte tid i hele januar sammen med min mand for at besøge, ringe (videoopkald) til og køre mennesker frem og tilbage til sygehuset. Taxaer ville ikke køre folk med Covid-19 pga. frygt for smitte. Gud bevarede os og vi har det meget godt helbredsmæssigt. Vi har ikke haft ferie i år på grund af situationen i byen.

I Paraguay er pandemien i sin anden bølge, ifølge hvad myndighederne siger. I San Ignacio begyndte smittespredningen for første gang omkring jul, og de kaldte endda byen for epicentret for smittespredning, så vores arbejde som kirke er at hjælpe familier, ledsage dem og bede for dem.

 

CEFIF – forskole og skole

Normalt er skoleåret fra medio februar til første uge i december. Men i 2020 havde vi undervisning på skolen til den 21. marts. Fra den dato har vores skole været lukket hele tiden og vi har undervist online via WhatsApp.

Cefif med 128 elever fra børnehaveklassen op til 6 klasse har været lukket. En af de ting som vi har meget af i vores skole, er børn som har nogle specielle behov. De har fysiske eller andre problemer.

Disse børn har vi arbejdet meget med under pandemien.

Så i år starter vi igen et nyt år. Siden den 1. februar er vi begyndt at forberede alt til skolestart i CEFIF. Undervisningsministeriet har planlagt, at vi starter den 2. marts. Vi skal have undervisning i grupper.

Vi må ikke være mere end 6-8 elever i hvert klasselokale. Hvis rummet er større, må der være op til 16 elever. Men vi har kun mindre lokaler så vi må kun være 6-8. Vi skal forberede det hele på vores skole, hvordan vi skal gøre det. Vi skal lave en ensrettet gade i skolegården. Frikvarterer er kun for en gruppe ad gangen, elever må ikke blandes. Vi er i fuld gang nu med at sætte det hele på plads. Vi skal finde forskellige spil, som vi kan aktivere børnene med fordi de hele tiden skal holde afstand. Vi har nogle børn, som har det rigtigt svært i år ved at komme på skolerne. Specielt fordi de ikke har fuldt skema i skolerne. Det bliver kun to dage om ugen. Det kræver derfor en del af familierne, hvordan de skal holde det ved lige.

I de store offentlige skoler bliver der kun to timers klasseundervisning. Det er endnu værre for de enlige mødre, der skal ud at arbejde, for de er nødt at hente børnene efter to timer – det er faktisk helt umuligt.

Mange af de børn vi har, har undervisningsproblemer og udfordringer med at lære som f.eks. at skrive og læse. Det tager vi meget specifikt vare på i vores skole. Vi har lærere som er specialister i undervisningen til børn som har nogen forskellige problemer. Vores skole er meget kendt for at hjælpe med dette.

Der er mange der kommet for at sætte deres børn ind i vores skole, men det koster jo, så det bliver ofte: kan jeg klare det eller ikke. På den måde er vi meget spændte på at se, hvad der vil ske i år. For at have lærerne skal vi have rigtig mange elever for at betale deres lærerlønninger. Vi kan ikke betale lærerlønninger til alle, hvis der mangler elever. Vi er først ved at indskrive eleverne nu, så vi ved ikke hvor mange vi bliver.

Som skole arbejder vi meget personligt. Her i Paraguay har undervisningsministeriet undervist fra et nationalt undervisningsprogram fra internettet. Man skal selv hente det og undervise ud fra det. Lærerne har været nødt til at bakke det op, men de har ikke selv givet undervisningen.

 

I vores skole har vi selv lavet videoerne og sendt det til børnene og f.eks. fortalt dem eventyr – det gør vi også gennem video. Vi laver samlede videoopkald på WhatsApp. På den måde har vi kontakt til børnene. Det hjælper meget ,at børnene kan gå fremad.

Sidste år har mange fået hjælp gennem vores bespisningsprogram fra kirken så mødrene kunne blive hjemme og passe på børnene, når alt var lukket helt ned det har hjulpet meget også.

Vi er blevet analyseret, hvordan har vi sluttet vores skoleår og vi har fået gode point tilbage på denne del.

Pablino og jeg var væk i to dage for at nyde en lille rejse i anledning af vores 25-års bryllupsdag (sølvbryllup), og fredag den 19/2 skal vi lave en takke gudstjeneste til Gud i kirken, og derefter skal vores familie og nogle fra kirken spise middag sammen.

Vi er mere end taknemmelig for alt det I gør for os og for vores kirke.

Knus og Gud velsigne jer.

Mariana og Pablino