Hilsen fra Mariane leder af CEFIF skolen i San Ignacio, Paraguay
December 2023
Kære CEFIF-sponsorer!
Vi har afsluttet et år på CEFIF, hvor vi har kunne se Guds velsignelse været med i al vores arbejde.
Takket være støtten fra så mange af jer, der har støttet os hver måned igennem året. Dette har
været medvirkende til, at vi har kunnet uddanne mange børn. Vi afsluttede året med at have 109
børn/elever fra børnehaven (2-årige) til og med 6. klasse.
Året har velsignet os med mange personlige sponsorer, flere har valgt at støtte et barn og dens
skolegang, hvad har været medvirkende til en bedre økonomi.
I San Ignacio er vi kendt for at arbejde inkluderende, personalet er uddannet i at håndtere børn
med særlige behov og arbejder med at give dem en uddannelse, hvor børnene føler sig
inkluderede af det sociale fællesskab. Der bliver arbejdet med hvert enkelt barn, herunder at
barnet kan tilegne sig sociale kompetencer og udvikle dens maksimale potentiale på trods af
barnets begrænsninger.
Vi er blevet interviewet vedrørende inklusion af børn med særlige behov, herunder om det ikke er
opmærksomhedskrævende og problematisk for de andre børn i klassen; Hvor vi tilkendegav: Det
er et faktum, at når normalt begavede børn interagerer med børn med særlige behov eller
handicappede børn, er det medvirkende til at børnene bliver mere medfølende og omsorgsfulde,
for dem de omgås og for det miljø som de lever i. Vi mener at det er den ultimative tænkning, at
nutidens børn kan være selvcentrede, og ved at lære dem at andre har brug for dem og deres
hjælp, lærer de at være mere rummelige og hjælpsomme.
Også i år har vi besøgt plejehjem, hvor børnene havde frugt med og sang sange for de ældre, dertil
blev der givet kram til alle dem der ønskede et kram. Besøget var til stor glæde både for de ældre
og børnene. I San Ignacio er plejehjemmet for de forladte ældre, eller også for dem der lever i en
ekstrem fattigdom, det fungerer som et krisecenter der giver de ældre en bedre livskvalitet.
Vi har dertil besøgt politiet og brandstationen med børnene, hvor vi havde et bidrag med til deres
arbejde og børnene havde tegninger med.
I december måned fik vi mulighed for at leje huset ved siden af vores skole i et år, vi har lejet huset
med henblik på at give børnene en større legeplads, da vores legeplads på skolen er meget lille.
Det giver dertil muligheden for, at børnene kan udfolde sig og derved nyde legene.
Vi modtog en donation fra Missionsfonden, som vi brugte til at købe nogle præmier og
efterfølgende gennemførte en stor tombola i slutningen af året. Hvert barn hjalp til med at sælge
lodder, som var medvirkende til et stort overskud, på grund af satsningen kan vi tilrettelægge det
således, at vi kan komme til at bruge terrassen ved huset som vi har lejet.
Det er med stor glæde og tilfredshed at vi kan meddele, at vi har opnået store målsætninger med
vores studerende. Når vi ser bort fra den ”normale” uddannelse betydning, har vi i år arbejdet på
at undervise børnene i paraguayansk dans, engelsk og kristendomskundskab. Der er blevet afholdt
en pædagogisk messe, hvor børnene havde mulighed for at vise hvad de havde lært og sine
tilegnede færdigheder. Børnene præsenterede sig selv, og familierne som var fremmødt nydte at
se præstationerne. Børnene dansede til paraguayansk musik, sang nationalsangen, lavede
paraguayanske madopskrifter som Chipa, paraguayansk suppe og andre sunde retter for børn.
Udfordringen i år har været at forbedre vores faciliteter, herunder møblerne hvor største delen af
dem kom i en container fra Danmark i tideligere år. Vi arbejder også på at forbedre
klasseværelserne med klimaanlæg, da vi i Paraguay har meget varme dage, den termiske
fornemmelse er meget høj og det er mange gange et fugtige miljø.
Takket være den kontinuerlige økonomiske støtte fra kirker, organisationer og sponsorer kan vi
afslutte året med at sige at missionen er fuldført, vi håber at året 2024 bringer endnu større
velsignelser, hvor vi kan nå ud til flere børn i nød.
Vores oprigtige ønsker om en glædelig jul og et velsignet 2024!
CEFIF
Mariana Laniec