Historie

Pinsekirkens historie

Snart 100 år i Korsør

Pinsekirken i Korsør blev dannet den 28. maj 1923 af 43 mennesker, der var blevet grebet af den vækkelse der gik over Korsør. Ved udgangen af 1923 var der 70 medlemmer i menigheden.

Menigheden samledes i et malerværksted i Fiskergade, indtil man i 1924 byggede kirken på Tårnborgvej 14, som fungerede som kirke for menigheden i mange år, indtil menigheden tog et trosskridt i 1971 og købte Tårnborgvej 96 og 98 for i starten at indrette forstanderbolig samt lokaler til børne- og ungdomsarbejde og i en del år fungerede så begge mødesteder, d.v.s. nr. 14 og nr. 96-98 indtil den nuværende kirkesal stod færdig til indvielse den 4. februar 1979

Kom og vær med!

Vi har gudstjeneste hver søndag kl. 10.30 og byder alle velkommen, som ønsker at være med. Vi glæder os til at se dig :)